Når du køber en bil hos Byskov Biler som privatkunde, får du 6 måneders garanti – helt uden ekstra omkostninger.
Garantien er lavet for at give dig tryghed i hverdagen og dækker i udgangspunktet alt mellem nummerpladerne.
Vores garanti omfatter både mekaniske og elektriske dele – også dele som mange andre kalder “sliddele”.
Det betyder blandt andet, at bremser, kobling og viskerblade er dækket af garantien.
Vi mener nemlig, at når du bruger mange penge på en bil, skal den også kunne holde i mere end få uger. Derfor skal selv sliddele kunne fungere i mindst 6 måneder.
Der er enkelte ting, som naturligt ikke er omfattet af garantien:
Har du fået et ekstra sæt brugte hjul (sommer- eller vinterhjul), med i handlen, betragtes disse som accepteret i den stand, de er i ved levering. Slid og stand på brugte hjul er derfor ikke dækket af garantien.
Oplever du, at bilen opfører sig anderledes end normalt, så kontakt os med det samme.
Ofte kan vi nå at opdage og udbedre en fejl, før den udvikler sig til noget større.
Vores erfaring siger os at fejl bliver løst hurtigt og bedst, hvis det sker hos os. Det er til glæde for både os og vores kunder at en fejl skal kigges på så få gange som muligt. Derfor udføres alt garantiarbejde som udgangspunkt på vores værksted i Herning.
Arbejde på fejl som er dækket af en eventuel fabriksgaranti kan naturligvis udføres på et mærkeværksted.
Har du spørgsmål til garantien, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne.